Rikke er én af de få kvindelige serie iværksættere herhjemme, som oprigtigt går vejen og inspirerer os med, hvordan vi udfordrer os selv og vores samfund på den helt store klinge.
Hun har holdt foredrag f.eks. inviteret af TED i Rom samt som vikar for Connie Hedegaard som morgentaler på Aarhus Universitet.
Hendes generelle budskab er: HVAD er det vi alle kan gøre, for at gøre en forskel? HVORDAN kan vi – skridt for skridt – påvirke verden omkring os i en bedre retning?
Rikke er, om nogen, et eksempel på én som udfordrer, overskrider og accepterer egne grænser!
Og hun har selv oplevet store udfordringer og efterfølgende måttet lære sig nye strategier til at håndtere livets pres og kriser.
Med en baggrund i Maersk og det operationelle ansvar for Maersk Line i Sydamerika, og 18 år i udlandet, har hun de senere år boet og arbejdet i Danmark. Her har hun været nøgleperson i forhold til at:
– Medskabe verdens største vindmølle installationsskibe
– Skabe en mulig “flydende cykelsti” ved siden af Øresundsbroen
– Skabe international respekt omkring vores julehjerte tradition
– Opstarte TEDxFrederiksberg med overvældende succes og opbakning
Samt at
– Skabe mulighed for lettere adgang til helende planter til de mange med kroniske smerter
Jens Peter kommer med en It-uddannelse i baggagen og flere lederuddannelser, samt praktisk erfaring indenfor socialområdet og beskæftigelsesområdet.
Jens Peter har 25 års erfaring med at arbejde med sårbare borgere i alle aldersgrupper og alle samfundslag.
Han er uddannet coach og har tidligere haft sin egen coachvirksomhed, der uddannede certificerede coaches. Derudover har han haft en større virksomhed indenfor beskæftigelsesområdet og anden aktør området med ansvar for mange tusind ledige og bidraget til at bringe dem ind på arbejdsmarkedet.
Jens Peter har desuden målrettet arbejdet med unge og deres familier i forbindelse med uddannelsesfremmende og jobfremmende aktiviteter, herunder personlig vejledning og uddannelsesvejledning. Han har også igennem flere år arbejdet med misbrugsproblematikker, og adressering af sociale og personlige forhold, herunder psykiske udfordringer.
Jens Peter har selv oplevet stress og andre udfordringer tæt inde på livet i sine omgivelser og kan også bidrage med egne erfaringer.
For Jens Peter er frivilligt arbejde noget der gavner os alle. At hjælpe andre på frivilligt basis giver ikke kun hjælp til dem, man hjælper, men det giver også mentalt noget til dem, som udfører det frivillige arbejde.
Kreativitet, innovation og empati er nøgleord for Jens Peter, der gerne kaster sig over nye innovative ideer og arbejder for at realisere dem. For øjeblikket er et af fokusområderne grøn omstilling og bæredygtighed både for sårbare borgere og for borgere med et stort overskud til at ville bidrage i samfundet.
Netop det at kunne kombinere det grønne med det mentale helbred er grundfundamentet og et af kerneelementerne i “De Grønne Mentale Ambassadører”.
©2023.Grønne Mentale Ambassadører. Alle rettigheder forbeholdes.